Nej til flere drab – ja til mere omsorg



Nej til flere drab – Har ikke mistet sin relevans

Den 25 marts 2016 mistede social og sundhedsassistent Vivi Nielsen livet, hun blev stukket ihjel mens hun passet sit arbejde, af en beboer på Lindegården i Roskilde, som er et socialpsykiatrisk bosted under Københavns Kommune. Drabet på Vivi var ikke det første, men den femte ansat, dræbt på fem år i psykiatrien.

Denne underskrift indsamling blev lavet kort tid efter drabet på Vivi, i håb om, at kunne råbe politikerne op, og få ændret på vilkårene i psykiatrien, så der ikke er flere ansatte, der risikere at miste livet.

Det lykkedes at få politikerne i tale, på Lindegården fik vi blandt andre, besøg af Mette Frederiksen formanden for socialdemokraterne, og daværende socialminister Karen Ellemann, der var en høring på Christinasborg  hvor vi fik tale tid, vi var til kaffemøde hos Sofie Lødhe som dengang var sundhedsminister og i oktober 2016 kom det endelig forslag til en handleplan.

Nogle forhold er blevet ændret, blandt andet åbning, af de 150 pladser på speciel enheder, til udfordrede beboere fra de socialpsykiatriske bosteder, og der er en ny psykiatriplan på vej. Men der er stadig ikke kommet flere varme hænder, og der er ikke flere sengepladser. Vi ansatte er stadig udsat for vold og trusler i hverdagen, og vi er bange for at det endnu engang kan ende med at en kollega bliver dræbt.

Derfor er denne underskriftindsamling stadig relevant.


Vi gjorde det!!

Tusind tak. Eller godt 900 mange gange tak. Så mange bidrog til det åbne brev, der blev bragt som en helsidesannonce i MetroXpress tirsdag d. 7. juni. 2016.

I brevet spørger mig og mine kolleger sundhedsministeren om hun ikke snart vil komme ud og møde os i virkeligheden. Ud og møde os, der bærer ansvaret for de udsatte og sårbare mennesker til daglig. Om hun snart vil se virkeligheden i øjnene.

Det tog os kun fire dage at samle pengene ind til annoncen. Det varmer, og vidner om, at vi er MANGE der kæmper for bedre omsorg .

Hvis du ikke fik læst det åbne brev i tirsdags, kan du læse det ved at klikke på fotoet til venstre.


Historier fra hele landet

Der mangler hænder i socialpsykiatrien i hele landet, og der mangler sengepladser i psykiatrien. Problemet er desværre ikke kun på Lindegården. Det er landsdækkende, hvilket kun blev alt for tydeligt da vi midt i maj bad dem, der har skrevet under for en bedre omsorg, om at indsende jeres egne oplevelser med vold og trusler.

Dagen efter blev de overrakt til Mette Frederiksen, da hun besøgte Center Lindegården.

Du kan læse 59 af historierne på kortet til højre.

Det er historier fra kollegaer, som fortæller om vanvittige arbejdsvilkår, der mangler tid til omsorg for brugerne af psykiatrien. Historier om beboere der forgæves råber på hjælp. Om deres pårørende, der står magtesløse tilbage og ser hvordan et familiemedlem bliver udsat for vold, trusler og kriminalitet.

Problemet i psykiatrien er landsdækkende. Det håber jeg politikerne forstår – for kortet taler et klart sprog.


Underskriftsindsamling

Opdateret 8. november: 18.054 danskere har nu skrevet under! Tusind tak for støtten!!!

Skriv under her:

  1. Flyt og hjælp de beboere, der er alt for syge til at være på vores arbejdsplads, så de får den rigtige behandling
  2. Opret flere sengepladser i psykiatrien
  3. Tilfør flere hænder i socialpsykiatrien

En underskrift er en tilkendegivelse for, at du støtter kampen for en bedre socialpsykiatri. Samtidig vil vi og FOA sende dig nogle mails om, hvordan det er gået med underskriftsindsamlingen og kampen for at redde vores velfærdssamfund. (Vi lover ikke at spamme dig og du kan selvfølgelig altid afmelde dig igen).

 

Læs mere om underskriftsindsamlingen her:

Det er ikke kun hos os på Lindegården i Roskilde, at den er gal. Vi ser det samme over hele landet: Der mangler hænder i socialpsykiatrien, og der mangler sengepladser i psykiatrien.

På Lindegården har vi eksempelvis en gruppe beboere, der er for syge til at være i et kommunalt tilbud som vores. De burde være indlagt i den regionale psykiatri, men der er ikke plads. Derfor må vi tage os af dem, selvom de er til fare for både dem selv og de andre beboere.

I dag er det ofte sådan, at stærkt psykotiske og farlige mennesker indlægges den ene dag og udskrives den næste. Det var også tilfældet den dag, Vivi blev dræbt.

Lindegården har fået et straks-påbud, men problemerne er ikke løst. Volden og truslerne er stadig en del af hverdagen for mig og mine kolleger.

”Mor, skal du ikke skifte arbejde?” spurgte min søn mig forleden. Hvad siger man til sin dreng, hvis han er bange for at se mig tage på arbejde?

Min far siger, at han har ondt i maven, når jeg er på arbejde. Mine kolleger oplever det samme.

Men det nytter ikke at flygte fra problemerne. Jeg skriver til dig, fordi vi ikke vil give op, når det er svært. Jeg vil kæmpe for min arbejdsplads, som jeg er glad for, for mine kollegaer og for nogle af de mest udsatte borgere og deres pårørende, som har brug for vores hjælp og omsorg.

Vi synes selv, vi er dygtige og kompetente. Vi mangler ikke uddannelse eller nye redskaber. Hvad vi mangler er politikere, der tager ansvar og ikke bare ser passivt til, indtil den næste tragedie rammer.

Jeg håber virkelig, du vil hjælpe os. Jo flere vi er, desto lettere har vi ved at råbe politikerne op.

Vores fagforening, FOA, hjalp os med at vise underskrifterne i en helsidesannonce i MetroXpress, bragt d. 3 maj. Alle der skrev under, fik deres navn med i annoncen.

Tusind tak for din støtte!

På vegne af mine kollegaer,

Mia Kristina Hansen
Socialpædagog på Lindegården


Tak til min fagforening FOA for at hjælpe og støtte underskriftsindsamlingen 🙂

FOA-lille